Forsiden    -    Infoman    -     From Dust to Dust - Really?   

            

 ^{Kaare Kristensen}

Nu har jeg snart læst et helt SF-bibliotek som alle handler om en vis hr. Jensens handlinger og følelser, når han 'pludselig' befinder sig i en given SF-forfatters SF-univers. Vi véd jo godt at hr. Jensen kun tjener et pædagogisk formål nemlig at levendegøre et vist SF-univers for læseren. Men ønsker alle læsere nu også denne form for pædagogik? Jeg personligt er ved at være træt af alle disse hr. Jensen'er. Jeg vil hurtigst muligt ind til sagens kerne d.v.s. SF-universet. Hvis andre læsere har det som jeg, hvorfor så ikke helt skippe hr. Jensen og så direkte som muligt levere varen d.v.s. SF-universet?

Derfor kære læser - eftersom jeg ikke behøver at bevise, at jeg kan skrive personcentret SF ( i al beskedenhed har jeg 3 Nebulapriser, 7 Hugo priser, 2 British SF- priser for mine ialt 29 SF-romaner) - så lad mig prøve at springe hr. Jensen over og servere 'råt kød'.

I indledningen af Vernor Vinge's 'A Fire Upon The Deep' fremrulles et fascinerende billede af en ekspontiel ekspanderende civilisation: dets fornyelsestakt halveres i en uendelighed, indtil udviklingstakten får karakter af en udviklings-eksplosionen, der - som en supernova - spreder sig til store dele af kosmos indenfor sekunder!

Spørgsmålet er kære læser om Vernor Vinge's civilisations-eksplosion kunne være virkelighed? Sker der sådanne civilisations-eksplosioner rundt om i kosmos? Og hvis ja, hvorfor skulle menneskets civilisation ikke opføre sig ligesådan?

Tillad mig at skære tankegangen ud i pap:

Hvis den totale sum af menneskets magt og viden (kultursummen) vokser eksponentielt, så kunne det se således ud:

I perioden 1975 - 2000 (25 år) er kulturtilvæksten lig den totale kultur-akkumulation (kultursummen) fra Adam & Eva (A&E) til 1975.

Går vi bagud, så betyder en eksponentiel kulturvækst:

·        1925 -1975 (50 år) kulturtilvækst =  kultursummen fra A&E til 1925

·        1825 - 1925 (100 år) kulturvækst = kultursummen fra A&E til 1825

·        1625 - 1825 (200 år) kulturvækst = kultursummen fra A&E til 1625

Og går vi fremad, så betyder en eksponentiel kulturvækst:

·        2000 - 2012,5 (12,5 år) kulturvækst = kultursummen fra A&E til 2000

·        2012,5 - 2018,75 (6,25 år) kulturvækst = kultursummen fra A&E til 2012,5

·        etc.

En sådan eksponentiel udviklingstakt indebærer med andre ord, at forandringer, der tidligere strakte sig over århundreder nu strækker sig over uger, derpå dage, så kun minutter, så sekunder, så etc.,etc.! Akkurat som neutron-udviklingstakten i en atombombe og med et tilsvarende resultat:

den menneskelige civilisation vil sprede sig til hele kosmos: hver eneste galakse, hvert solsystem, ja hver eneste planet indenfor de næste 100 år!

Jeg mener det er en fuld realistisk tankegang, og at eneste virkelig stopklods er sammenstødet med andre civilisationer, som evt. er i gang med en tilsvarende civilisations-eksplosion. Men møder vi ikke denne stopklods, så vil menneskeheden kunne være ude i kosmos's fjerneste afkrog indenfor de næste 100 år.

Derfor kære læser, så kan de beslutninger vi p.t. går rundt og tager vise sig lige så skelsættende, som de udviklingsbyggesten som 'cellen' - den biocelle alt organisk er bygget op af - i tidernes morgen lod indgå i sin grundstruktur (f.x. DNA, RNA o.s.v.).

Jeg tager muligvis fejl m.h.t. de 100 år. Det kan gå hurtigere eller det kan gå langsommere f.x. 10.000 år, men slet ikke en million år. Nogle vil endog mene, at en milliard år vil være fantastisk hurtigt, når det betænkes, at livet her på Jorden har været omkring 2 milliarder år om at udvikle sig til menneskestadiet. Men disse folks tankegang er lammet af deres viden om rumfart og videnskab. Disse mennesker tror, at mennesket vil erobre universet ligesom Columbus erobrede Amerika med den eneste forskel, at skibet udskiftes med en rumraket. Denne forestilling er den afgørende forhindring for at kunne tænke i sådanne kosmiske civilisations-eksplosioner, der finder sted indenfor sekunder (eller som jeg her skriver: 100 år).

Prøv at forestille dig, at vi ikke udsender en rumraket, når vi tager det nærmeste solsystem i besiddelse - Alpha Centauri, 4 lysår fra Jorden - men i stedet udsender information - en kraftig laserstråle med information. Princippet kender vi til trivialitet for det demonstreres hver gang vi tænder for TV: elektromagnetiske bølger (radiobølger) modtages af vor TV-antenne og afkodes til billeder. Væsentligste problem er, at der ikke står nogen modtager på en af Alpa Centauri's planeter, som er parat til at dekode vor informations-lasarstråle. Men til gengæld findes der krystaller, molekyler og atomer akkurat som i vort solsystem. Vi har derfor mulighed for at eksperimentere i det uendelige med at igangsætte opbygningen af en fysisk struktur v.hj.a. lysets energi. Og denne fysiske struktur kan efterfølgende opbygge 'resten'. De læsere som har orienteret sig lidt indenfor nanoteknologien har relativt let ved at forestille sig, at lyset igangsætter opbygningen af en nanorobot (et enzym er en sådan biologisk nanorobot), som derefter 'gør arbejdet'.

Rumskibet er én af de forestillinger, som blokerer for at forstå en kosmisk civilisations-eksplosion. En anden blokering er 'lysets hastighed'. Siden Einstein berømte formel: e=m x lysets hastighed i anden potens, så har vi vænnet os til at betragte lysets hastighed som en konstans - samt som det hurtigste fænomen i universet. Nyeste forskning har imidlertid rokket kraftigt ved lysets hastighed som en konstans: man er nu i stand til at bremse lyset, så det ikke bevæger sig hurtigere end en cykelrytter. Endnu har vi kun set bremsning af lyset, men hvorfor ikke accelleration af lyset? Jeg forestiller mig forskningens udviklingstakt er eksponentiel og vil nu tillade mig at se på en interessant konsekvens af, at lysets hastighed ophævedes - eller at flytning af information kunne ske fra den ene 'ende' af kosmos til den anden 'ende' af kosmos uden tidsforsinkelse.

Forestil dig, at man i en fjern fremtid (100 år) samlede store dele af Solens energi til en mægtig laserstråle kodet med information og sendte den døgnet rundt til en af Alpha Centauri's planeter. Herved igangsatte man en civilisation på AC-planeten, som var på samme niveau som Jordens civilisation. Lad os for enkelthedens skyld sige, at det tager et år. AC-planeten og Jorden er nu på samme udviklingsstadie og de påtager sig at udbrede deres civilisation til nærmeste solsystem i løbet af ét år dvs. år 2 så er der 4 solsystemer med Jordens civilasation og år 43 er der 2⁴³ dvs. 100 milliarder solsystemer i vor galakse, Mælkevejen, som har Jordens civilisation. År 44 besluttes det så, at hvert solsystem i Mælkevejen i løbet af et år skal opbygge en civilisation i et solsystem i nærmeste galakse. Såfremt galakserne er lige store, så tager det ét år at civilisere en galakse. Disse to galakser udbreder sig så igen til 2 nye galakser og efter yderligere 43 år så er 2⁴³ dvs. 100 milliarder galakser (hele kosmos) fyldt med Jordens civilisation. Afgørende i denne kalkyle er, at der er   2⁸⁶ solsystemer i kosmos (   2⁴³ dvs. 100 milliarder galakser med hver  2⁴³ dvs. 100 milliarder solsystemer). Med en udbredelseshastighed på ét år kan det hele gøres på 86 år,  mens det ved en udbredelseshastighed på 100 år vil tage 8.600 år.

Påny blokeres vi af vante forestillinger: 'det har taget 1-2 milliarder år at udvikle vor civilisation - og ikke ét år, som det så latterligt her antages!'

De samme folk mener osse, at det formentligt vil tage et par tusind år for fremmede kulturer (kinesere, men specielt afrikanere) at udvikle deres kultur til det vestlige kulturniveau. De glemmer, at der langt snarere er tale om indlæring end om udvikling. Netop derfor kan 'de hvides' børn tilegne sig såvel en stenalderkultur som en atomalderkultur på under 20 år.

Next big question: 'Kan vi være sikre på, at der findes planeter, som 'ligner' Jorden?" - underforstået, så de kan bebos af mennesker. Svar: mennesket i sin biologiske kostume bør kun undtagelsesvist (f.x. som turister) forlade Jorden og aldrig vort solsystem. Et liv på Anarktis eller på havbunden vil være Paradis sammenlignet med solsystemets øvrige planeter. Det biologiske menneske er 100% aklimatieret Jorden og dens biosystem, hvorimod fremtidens 'infomenneske' vil kunne slå sig ned overalt i Kosmos. Og lad os bare kalde dette gespenst 'infomennesket', eftersom det er en videreudvikling af mennesket og igangsat af mennesket - men derudover hører al sammenligning op!

Infomennesket vil tage bolig i den materielle substans som mest effektivt befordrer informationsstrømmen. I dag silicium, i morgen glasfibre og i overmorgen måske selve lyset. Størrelsen på grundelementerne vil mindskes og mindskes. Selvom den biologiske celle ikke rutter med pladsen, så  vil infomennesket alligevel en dag kunne hævde dette. Magten og usårligheden øges jo færre nanometer man måler. Tænk på, at nutidens våben alle har en størrelse, så de kan betjenes af menneskets krop og intelligens. Autonomt mobile og tænkende våben på størrelse med et molekyle vil vinde fremtidens  krige. Byggende på vor tids erfaringer, så vil infomennesket bestå af nanoelementer i molekylestørrelse, som samarbejder gnidningsløst i ubegrænsede størrelsesordener f.x. omdanner Månen til én, samarbejdende  enhed - som igen samarbejder med andre tilsvarende enheder. Sole og planeter omdannes til infomenneske-systemer. Ligesom ørkensandet forvandles til oaser, såsnart der er vand til stede, således omdannes solsystemets 'døde' materie gradvist til materie med intendens (hensigt/vilje), fordi der er intelligens til stede. Denne intelligens gør al slags materie til sin krop.

Hvis der endnu er en seriøs astrofysiker, som læser dette, så vil han have mistet tålmodigheden, hvis han ikke inden 5 minutter har fået svar på flg. spørgsmål:"Alle véd, at de fjerneste egne af kosmos befinder sig i en afstand af 20 milliarder lysår fra vort solsystem. Derfor - selvom det skulle lykkes at accellerede lyset hastighed en million gange, så ville det stadig tage 20.000 år at komme derud - svar udbedes!"

Vi er her ved sagens kerne. Skulle det vise sig, at intet kan bevæge sig hurtigere end lysets hastighed, så ville dette faktum være vort solsystems bedste forsvar imod udefra kommende civilisationer og samtidigt den afgørende hæmsko for en kosmisk udbredelse.

Men atomfysikken er kun 100 år gammel. Man har endnu ikke kortlagt elementerne og deres lovmæssigheder. Når dette er sket, så er man moden til at kunne stille spørgsmålet: hvor i materien ligger naturlovene? Jagten på at lokalisere naturlovene i materien kan sidestilles med jagten på at lokalisere sædet for det organiske livs egenskaber: generne. Naturlovene ville jeg forvente at finde i de subatomare partikler. Muligvis har det at gøre med deres spinhastighed - muligvis noget endnu helt ukendt. Men når først spørgsmålet er stillet og perspektiverne oprullet, så må jagten på at lokalisere naturlovene i materien samt den teknologiske beherskelse heraf blive den største og vigtigste udfordring for menneskeheden og senere for infoman-civilisationen.

At beherske naturlovene vil i første omgang indebære, at man kan fremstille radikalt nye stoftyper f.x. et alternativ til hele fænomenspektret der dækkes af de elektromagnetiske bølger (radiobølger, lys, røntgen m.m.). Einstein's love om lysets hastighed omfatter alle slags elektromagnetiske bølgefænomener og taler om relationer mellem rum, tid, materie og hastighed, men lovene gælder selvfølgelig ikke en helt ny stoftype. Og eftersom tid er en variabel egenskab indenfor de elektromagnetiske fænomentyper, så behøver tid ikke at indgå i et alternativt fænomenspekter. Kort sagt: ved at beherske sædet for naturlovene, så forestiller jeg mig, at man vil kunne fremstille helt nye 'stoftyper', hvor bl.a. tidsvariablen slet ikke indgår - hvorfor tiden ophæves for den pågældende stoftype.

Næste problem bliver at kunne få den nye stoftype til at interagere/påvirke den nukendte materie. Når dette først er muligt, så vil man kunne kolonisere et hvilket som helst sted i kosmos på nul sekunder.

Ovenstående lyder ikke så uoverkommeligt for en nærmest omnipotent infoman-civilisation. Men betænk lige, at atomkernen er en ultrastabil enhed holdt sammen af de mest koncentrerede energien, som kendes i fysikken. I dag kan man akkurat lige skille de mest ustabile atomer (uran) et kort øjeblik, hvorved de frigiver 'atomkraftenergi' og øjeblikkeligt danner to stabile atomer (hhv. cæsarium og rubidium).

I dag kender vi kun ét naturfænomen, som er i stand til at nedbryde alle slags atomer: de sorte huller.

En værdig spekulation for infoman-civilisationen går derfor ud på at styre de sorte huller v.hj.a. alternative stoftyper (alle kendte stoftyper ville jo blot blive opslugt af det sorte hul), således at de sorte huller nedbryder atomerne, hvorefter teknologier fremstillet af alternative stoftyper omprogrammerer partikelgrøden i det sorte hul til 'alternative stoftyper'. Beherskelse af de sorte huller til en sådan fabrikation af alternative stoftyper i kosmisk målestok - dette ville i sandhed være et monumentalt skridt henimod beherskelsen af kosmos - og muligvis tillige evt. parallel kosmos'er!

----------------------------------------------------------------------------------

Den anklagede, XYZ3, lod 'Infoman' 3D-analysere for Gud må vide hvilken gang: resultat: en banalitets-ophobning fra 1999 Human Age blottet for exacthed, blottet for alt, alt, alt - lige undtagen sandheden! Og dette var problemet: XYZ3 var anklaget for at have forfalsket skriftet udfra det påståede motiv senere at ville forfalske et slægtskabsbånd til denne urgamle SF-forfatter.

Dommens præmisser lød: Infoman blev 'opdaget' af XYZ3 på datakopier af Human Age-internettet. I forhold til gængs viden herunder SF-temaer så indeholder Infoman 6 idé-komplekser med flg. kalkulerede sandsynligheder udfra tidens tænkning i 1999 Human Age (hvor sandsynlighed 1,0 er den højest mulige sandsynlighed):

1.      konsekvent gennemtænkning af konsekvenserne ved exponentiel kulturudvikling:  Sandsynlighed: 0,1

2.      kosmisk kolonisering v.hj.a. lys og alternativt stof, Sansynlighed: 0,01

3.      Infoman materialiseret i silicium, glasfibre, lys - sandsynlighed: 0,2

4.      Lokalisering af naturlovene i atomkernen - sandsynlighed: 0,01

5.      Fremstilling af alternativt stof v.hj.a. teknologisk udnyttelse af viden om naturlovene. Sandsynlighed: 0,02

6.      Teknologisk beherskelse af de sorte huller til kosmisk produktion af alternativt stof - sandsynlighed: 0,00011

Den samlede sandsynlighed for, at Infoman er et originalskrift fra 1999 Human Age er 0,00000000000044 og den dertilsvarende syndsynlighed for, at der er tale om en forfalskning er 0,99999999999966.

Dommens konklusion: XYZ3 er skyldig i forfalskning. XYZ3 idømmes 31.536 x 10¹² nanosekunder til at bevise sin uskyld - alternativt at blive opløst som enhed via integrering i kollegiale netværk.